Viking gryde
Gryderet med svinekød er en klassisk og smagfuld ret, der passer perfekt til både hverdag og weekend. Lav gerne en stor portion, så du har ekstra til fryseren – ideelt til travle dage.
Til denne ret kan du bruge svinekød i tern skåret fra en kamsteg (flæskesteg). Fjern svær og overskydende fedt, og skær kødet i passende tern. Når flæskesteg er på tilbud, kan du med fordel købe stort ind og skære kødet ud til både tern og koteletter.
Start med at svitse kødet i karry, så det får en god smag, og læg det derefter til side. Steg champignon på panden, og tilsæt paprika, tomatpuré, fløde og mælk.
Kom kødet tilbage i gryden, og lad retten simre i ca. 45 minutter, så smagene rigtig kan udvikle sig. Jævn saucen efter behov, og smag til inden servering.
Server den lækre gryderet med ris eller kartoffelmos for et mættende og velsmagende måltid.
Viking gryde
Opskriften er til 4 personer.
Fryseegnet.
Ingredienser
- 500 g. svinekød i tern
- Fedtstof
- 400 g. champignon (i skiver)
- 2 tsk. karry
- 2 fed hvidløg (presset)
- 1 rød peberfrugt (i tern)
- 2,5 tsk. paprika
- 140 g. konc. tomatpure
- 2,5 dl. madlavningsfløde
- 2,5 dl. mælk
- Evt. 1 dl. vand
- Salt/peber
Fremgangsmåde:
- Start med at finde alle ingredienser frem og gør grøntsagerne klar.
- Svits karry i fedtstof som kødet derefter svitses i sammen med hvidløg.
- Sæt kødet til side.
- Svits champignon – tilsæt mere fedtstof.
- Tilsæt kød, peberfrugt, paprika, pure, mælk og fløde. Blandes godt rundt.
- Tilsæt evt. 1 dl. vand afhængig af mængden af sauce.
- Simre 45 minutter.
- Jævnes og smages til med salt/peber.
- Serveres med ris eller kartoffelmod.
Måske er du også interesseret i:
Har du spørgsmål – ris eller ros – så skriv endelig til os.





0 kommentarer