Baconruller i kartoffelfad er en nem og smagfuld ovnret, der er perfekt til både hverdagsmad og hyggelige weekendmiddage. Retten passer stort set sig selv i ovnen, hvilket gør den ideel, når du ønsker en smagfuld middag uden for meget arbejde i køkkenet.
De saftige baconruller laves af hakket svinekød, som formes og rulles ind i sprøde baconskiver. Rullerne placeres oven på en bund af skiver af kartofler, porrer og soltørrede tomater, der tilsammen giver masser af smag og fylde.
Det hele samles i en cremet flødesauce, som binder retten sammen og giver en lækker, rund smag. Efter cirka 45 minutter i ovnen er retten færdig og klar til servering.
Du kan med fordel servere en frisk grøn salat til, men retten indeholder allerede grøntsager, så den fungerer også perfekt som et komplet måltid i sig selv.
Alt-i-et-fad retter som denne er både praktiske og familievenlige, og de små baconruller er et sikkert hit hos både børn og voksne.
Opskriften er 4 personer.
Ikke fryseegnet.
Har du spørgsmål – ris eller ros – så skriv endelig til os.
0 kommentarer